Undervisningsplan CSU Kalundborg

Undervisning

Vi arbejder fleksibelt og forsøger at skræddersy netop det tilbud, der passer til den enkelte elev. Alle elever får en studievejleder, der er tovholder i alle de spændende ting, der iværksættes omkring den enkelte elev.

 Studievejlederens rolle handler bl.a. om:

• Opmærksomhed
• Lydhørhed
• Iværksætter
• Individuelle planer
• Udfordringer
• Kontakt til alle involverede omkring eleven
• Overgange og brobygning
• ’den fortrolige’
• Koordinator
• Inspirator

Der arbejdes med individuelt tilrettelagt undervisningsforløb, som løbende evalueres. Vi arbejder med differentierede grupper både i forhold til antal elever, form og indhold. Elevskemaer sammensættes ud fra elevønsker, obligatorisk indhold, personaleanbefalinger og samarbejdspartneres idéer. Skolen målretter sin undervisning mod elevens voksenliv med henblik på arbejde, boforhold og fritidsaktiviteter. Vi udvikler løbende certifikater, som viser, hvilke kompetencer den enkelte elev har opnået, ofte kommer nye forslag til certifikater på elevmødet. Indenfor alle områder er det muligt at finde konkrete mål til et certifikat. Det er muligt at komme på besøg for at finde ud af, om det kunne være en god idé med et praktikophold for at prøve at være elev i STU. Hvis der arrangeres praktik, er det helt uforpligtende, og vi kan alle få glæde af at møde nye venner og se, hvad der sker rundt omkring.

Skolen uddanner til voksenlivet og har fokus på tre hovedområder.

• Bo
• Arbejde
• Fritid

Fællesskab og kollektiv forståelse er dagligt indsatsområde. Hver dag er der fællessamling med morgensang, aktuel orientering med dagens særlige historie og dagens program. Praktik er et højt prioriteret område, og her giver samarbejde med andre undervisningsinstitutioner og med arbejdspladser en bred vifte af muligheder. I undervisningen arbejdes med basisundervisning, modulundervisning og projektundervisning / temauger.

Basisundervisning: Viden og dannelse

• Dansk og matematik
• IT på alle niveauer
• Krop og læring (svømning, folkedans, idræt, motion, seksualvejledning)
• Elevdemokrati (elevmøder og personlig træning)
• Botræning
• Arbejdspraktik
• Fritidspraktik – temabesøg
• Musik og bevægelse
• Aktuel orientering / samfundsorientering

 Modulundervisning

• Musik
• Matematik
• Engelsk
• Naturforståelse
• Kunst
• Køkken / kantine ('kokkeskolen')
• Dansk- og ordblindeundervisning, evt. AVU-forløb
• Tysk, evt. fransk
• Svømning
• Idræt
• Styrketræning

 Projektundervisning / temauger

• Idræt / krop og læring – seksualundervisning
• Naturskole
• Studietur
• Musik og bevægelse
• IT

På 3. år udarbejder alle elever et projekt med individuel vejledning. Dette er en afslutningsopgave, som fremlægges ved dimissionen.

Pædagogisk handleplan

Skoledagen er bygget op om en overskuelig struktur med faste tydelige rammer og rutiner, for at frigøre kognitivt overskud til indlæring af personlige, sociale og faglige kompetencer. Som supplement til struktur, tydelighed og forudsigelighed vægtes en anerkendelses- og relationspædagogisk tilgang, hvor eleverne opnår faglige og sociale succesoplevelser. Eleverne har en skemalagt samtale om ugen sammen med deres primære kontaktperson, hvor det primære mål er at eleven får en større forståelse af sig selv og sit samspil med andre.

Der arbejdes på at finde de læringsstile og metoder, der appellerer til den enkelte elev, således at undervisningsudbyttet bliver så optimalt som muligt. De voksne i klassen støtter og udfordrer løbende eleverne fagligt, med udgangspunkt i differentieret og individuelt tilpasset undervisning. Der er fokus på at eleven befinder sig i zone for nærmeste udvikling så krav og forventninger tilpasses elevens intelligens og læringsmæssige kompetencer.

Det tilstræbes, at der tidligt i 1. års undervisning foretages PAS-afdækning, screening vedr. eventuelle læse- skrivevanskeligheder samt afdækning af evt. matematikvanskeligheder.

Den personlige kompetence ”selvtillid” styrkes hovedsageligt gennem det daglige arbejde og dets udfordringer – kombineret med daglig vejledning. Den udvikles hovedsageligt gennem:

• Oplevelser af at kunne – dette er ”kongevejen” til selvtillid
• Opleve at andre, som ligner en selv, mestrer en situation, som man selv har svært ved at mestre. Det viser, at mestring ligger inden for rækkevidde.
• Gennem positiv feedback fra rollemodeller

Værditavle

• Det er godt at have gæster, der deltager og er venner
• Venner viser vej – ved at være en ven får man  en ven
• Vær morgenglad – hils på dine venner
• Vi skal nyde vores mad i ro og hygge
• Vi taler med og ikke om hinanden
• Den gode tone er vigtig. Husk! Én ting ad gangen
• Konflikter løses med det samme – lav aftaler og kontrakter
• Man skal aldrig være ked af det, når man går fra skolen – vi hjælper dig til at blive glad igen, inden du går hjem.
• Vi slutter dagen 10 minutter før for at tale om dagen – hvad er godt, og hvad  kan gøres bedre
• Vi passer på hinanden
• Det er vigtigt, at du er her … ellers savner vi dig
• Og så skal det også være sjovt at gå i skole.

Dansk

Vi med arbejder de grundlæggende temaer indenfor mundtlig og skriftligt dansk.

Vi starter som oftest timen med et fælles oplæg: Det kan være en opmærksomhedsopgave, et oplæg vedr. bestemte ordklasser eller andet grammatisk. Der lægges vægt på, at der gerne i hver time er en fortællende del, så eleverne opøver deres formuleringsevne og udvider deres ordforråd.

Alle elever har skriftlige opgavebøger som veksler mellem grammatiske opgaver og mere berettende opgaver. Derudover har alle elever en frilæsningsbog, så deres læselyst og læseevne opretholdes.

Eleverne skriver indimellem små stile/skriveopgaver, ligesom vi vil indføre diktater.

”Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation”……..

( et lille udpluk af Folkeskolens: ”Klare mål om Dansk ”….. )

Matematik:

Individualiseret undervisning

Matematik er et af de faste tilbud, som den unge stifter bekendtskab med på STU. Da de unge møder ind med vidt forskellige forudsætninger og interesser for faget, vil de i starten af undervisningsforløbet skulle deltage i et afdækningsforløb, hvor deltagerens viden, færdigheder, arbejdsstrategier og motivation afdækkes. Afdækningen varer ca. to timer og danner udgangspunkt for udarbejdelse af en rapport med anbefalinger til en individuelt tilrettelagt undervisning.

 “Ikke alle kan lære alt matematik, men alle kan lære noget matematik”.

Vi prioriterer de emner og temaer, der øger graden af forståelse for dagligdags begivenheder, og som vil øge graden af uafhængighed for den enkelte elev.

 Rammer, struktur, didaktiske elementer

• Undervisningens omfang og placering aftales mellem elev og lærer.
• Indhold: Der tages hver gang udgangspunkt i noget genkendelig og fyldes "lidt" nyt på. "Ikke for stort" - skal være enkelt så eleven kan lykkes med opgaven (- gentagelser).
• En anerkendende og insisterende tilgang til elevernes læring og adfærd. Eleverne skal mærke, at lærerne har forventninger til dem, og de skal have forventninger til sig selv - sætte sig mål.
• Forskellige måder at forklare tingene på. (Italesættelse, problemløsnings-adfærd, gæt, overslagsregning).
• Der benyttes relevante konkrete materialer for at gøre praksisviden til teoretisk viden (værkstedsviden til matematisk viden).
• Der vil være relevante tekniske hjælpemidler (lommeregner og computer) til rådighed i undervisningen til brug ved træning og opgaveløsning.

”Turbomatematik”

Elever, som ønsker at yde en ekstra indsats for at erhverve sig kundskaber og færdigheder indenfor arbejdet med faget matematik med henblik på evt. senere videre uddannelse på FVU- og
AVU-niveau, kan vælge undervisning på skolens turbomatematikhold. Der vil, på dette hold, normalt være undervisning 4 timer ugentlig. Undervisningsforløbet rummer 24 matematikemner, som hver især afsluttes med en test af, i hvilket omfang emnet er indlært. Det tager normalt 1 – 1 1/2 år at gennemføre alle emner.

Engelsk for begyndere og lidt øvede

På vores engelskhold, arbejder vi i bøger, snakker, leger, spiller, ser film og sange på Youtube.

Igennem året vil vi se nogle film, der passer til de emner, som vi arbejder med.

På dette hold er der muligheder for at lære engelsk, uanset hvor svært du synes engelsk er.

• Vi håber på at kunne tage på nogle ture igennem året.
• Vi arbejder med grammatik, læsning og ordforråd osv.

Dyrepasser

Du lærer om alle dyrene på en gård og få indsigt i dyrenes pasning og pleje. Du vil have den nære kontakt med dyrene i alle de opgaver, der er med dem i løbet af dagen.

Du vil lære at:

Fodre dyr, udarbejde foderplaner, flytte dyr rundt, om kornsorter, dyrene på gården, pasning af fjerkræ, udrugning af æg.

Dyr på gården

Får, geder, hængebugsvin, shetlænderheste, kaniner, marsvin, høns, vagtler, duer, fasaner, gæs og ænder i alle mulige racer, katte og hunde.

”Dyrebørn”

 Kyllinger, Ællinger, Gedekid, Føl, Lam, Marsvinunger, Kaninunger, Griseunger. 

Historie

Historiske begivenheder i Danmark, Europa og resten af verden sat i forhold til nutiden. Vi beskæftiger os med historiens betydning for både de politiske forhold og for vores egen hverdag. I undervisningen inddrages skriftlige materialer, billeder og film. Der diskuteres og reflekteres, og eleverne bliver inddraget med deres egne konklusioner og deres evt. viden.

Kokkeskole

I dette fag læres der at lave mad helt fra bunden af.

• Friske råvarer, beregning af opskrifter, planlægning, hygiejne
• Funktioner i køkkenet og kendskab til maskiner
• Teamwork, kunne modtage beskeder, arbejde hurtigt og selvstændigt

Faget består af en teoretisk del, der foregår hver tirsdag. En praktisk del, hvor der laves mad til hele skolen om onsdagen. Derudover er kokkeskolen engageret i Kommunalbestyrelsesmøder og diverse arrangementer i Kulturhuset Gimle i Føllenslev. Lejlighedsvis serviceres kunder ud af huset.

Alle ”medarbejdere” skal på hygiejnekursus, der foregår på EUC Sjælland med erhvervelse af hygiejnebevis.

Kreativt værksted

Der arbejdes med mange kreative tiltag. Der tages udgangspunkt i de unges egne ideer, suppleret med læreroplæg ud fra kendte teknikker. Hvis de unge kommer med en ide, forfølger vi den.

Materialerne vi f.eks. arbejder med er: Akryl på lærred, akvarel, decoupage på bakker og kasser, strikning og valkning, maling af dåser og fletning af tasker,

Kun fantasien sætter grænser i dette fag.

Kunst/syning

Vi tager udgangspunkt i elevernes ønsker, der så vidt muligt opfyldes.

Der arbejdes med:

• Patchwork - syning på maskine - strikning - hækling 
• Syning i skind - decoupage - maling/tegning - m. m.

Det er muligt at opnå OCN-beviser inden for faget.

Formål

• At udvikle de unges kreativitet.
• At opnå kompetencer i de forskellige teknikker, der anvendes.
• At danne sociale relationer eleverne imellem.

”Internationale”

Projektets formål

Målet for projektet er at lære sårbare unge med særlige behov livsmestring - at klare sig i det "hele liv" – ud fra en tanke om at ved at lære de unge, at de har en værdi og kan bidrage til livet, selv om de selv har en problematik indenfor livsduelighed.

Vi vil etablere "fællesskaber i fællesskabet" og arbejde med succes, mod og vilje. Udvikle valgkompetencer hos en gruppe unge, der går på STU - særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Målet er, at de unge ser sig som en vigtig del af samfundet - at de er nødvendige i en sammenhæng.

Midlet er hjælpearbejde både lokalt, nationalt og internationalt. Indholdet er arbejde med samfundsforståelse, sprog, kommunikation og konflikthåndtering

 I alle områder vejledes og undervises de unge af speciallærere, pædagoger, psykologer og PAS konsulent.

Det individuelle mål er, at eleven formår at tage skridtet fra at være modtager af læring til at indgå i et partnerskab og fælles udvikling af beslutningsprocessen. (Gå fra at være berørt til at være involveret).

Det er et "Det kan nytte projekt" både i forbindelse med "nytte for den unge" og "nytte for samfundet". Det handler om socialt ansvar og inklusion.

En gruppe unge deltager i opsøgende arbejde, der har social karakter og finder i læringsprocesser ud af at vælge en aktiv indsats for et støtteprojekt både lokalt (indsamling/salg), nationalt (Røde Kors eller lignende), internationalt (et specifikt hjælpeprojekt). De unge deltager i planlægning (inkl. rejse til modtager af hjælp), udførelse samt evaluering af et støtteprojekt.

Projektets målgruppe

Unge med særlige behov/STU elever

Mål på brugerniveau

Den unge sårbare rustes til at blive robust, få selvtillid og selvværd og at få en ny historie at dele i livet i stedet for en "mørk historie". Den unge dannes til et nyt menneske med en ny historie.

Hvordan nås målene? (Projekternes forandringsteori)

En gruppe af udsatte unge magter ikke den traditionelle undervisning på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler tilbydes et alternativ forløb og kroget vej til at opnå kompetencer til livsmestring. Skolevanskeligheder hænger ofte sammen med personens øvrige liv, der er derfor brug for en helhedsorienteret indsats, der har et bredere fokus på personens specielle resurser og kompetencer – andre undervisningsmetoder, der kan motivere og engagere personen.

Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering:

Projektet følges løbende af projektleder og mentor forum.

Der afholdes månedlige møder med evaluering.

OCN inddrages som dokumentation.

Pressen orienteret fortløbende

Eleverne inddrages i alle processer

Projektresumé:

Skolevanskeligheder hænger ofte sammen med personens øvrige liv, der er derfor brug for en helhedsorienteret indsats, der har et bredere fokus på personens specielle resurser og kompetencer – andre undervisningsmetoder, der kan motivere og engagere personen.

En gruppe af sårbare unge, som ikke magter den traditionelle undervisning på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler, vælger deltagelse i et støtteprojekt. Den unge deltager i planlægning, udførelse og evaluering af projektet. Den unge kommer til at agere i et eksternt felt, hvor han/hun hjælper andre mens de selv hjælpes. Det er et ”Det kan nytte projekt” både i forbindelse med ”nytte for den unge” og ”nytte for samfundet”.

Ordblindeundervisning

Omfang og form

Undervisningen foregår på små hold, ofte 2 lektioner ad gangen, 1 - 2 gange om ugen.

• Vi vil prøve at finde et tidspunkt, der passer ind i din dagligdag.
• Et kursus omfatter 80 lektioner.
  Man kan stoppe, når man vil.
• Undervisningen er gratis.
• Det er muligt at få undervisningsperioden forlænget.
• Alle med læse- og staveproblemer kan henvende sig personligt eller telefonisk.

Hvordan

Vi aftaler et møde, hvor vi taler om, hvilke vanskeligheder du har. Vi tager også en lille test, der viser, om du har ret til gratis undervisning for voksne ordblinde.

På mødet aftales tid for endnu en læse- og staveundersøgelse med forskellige små opgaver. Så kan vi tilrettelægge undervisningen bedst muligt for den enkelte deltager.

Formål

Formålet med undervisningen er at give den enkelte voksne ordblinde de bedste muligheder for at klare sig i hverdagen, i uddannelse og på arbejde, selvom man er ordblind.

Indhold

Ud fra en læse- og staveundersøgelse laves en plan for undervisningen, som bl.a. kan se således ud:

• styrkelse af kendskabet til ordenes lyde og opbygning.
• læsehastighed, læsesikkerhed og læseforståelse.
• stavning og skriftlig fremstilling og formulering.
• brug af it-hjælpemidler for ordblinde f.eks. program til stavehjælp og oplæsning, scanner og læsepen.
• rådgivning og vejledning.

SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE (ASF)

Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor muligheder og ønsker bliver afklaret og på denne baggrund udarbejdes den individuelle plan. Der udarbejdes en individuel plan i dialog med eleven, evt. forældre/bosted, UU-vejleder, sagsbehandler og os.

På CSU er det vores opfattelse

• At eleven er den centrale person, det vil sige at eleven er aktiv, medvirkende og i størst mulig grad selvstyrende.
• At det gennem forudsigelighed, gentagelse, overskuelighed, synliggørelse og tydeliggørelse sikres, at eleven forstår krav, forventninger og handlinger.
• At støtten skal være tilpasset den enkelte elevs funktionsniveau og forståelsesevne.
• At visualiseringsmetoder bruges i kommunikation, information og tilrettelæggelse af pædagogiske forløb.

På CSU

• Arbejder vi med løbende evaluering, feed back processer, faglig sparring, supervision og fokusmøder.
• Tager vi udgangspunkt i alle iagttagelser og samler disse til nye afsæt for udvikling.
• Mobiliserer vi konstant en åbenhed for at forstå det "anderledes" - en udfordring for den almindelige lineære logik.

I løbet af uddannelsen er der fokus på:

• Livsmestring (sociale regler, selvindsigt, kommunikation).
• Afklaring om erhvervs- og uddannelsesvalg.
• Forbedring af det faglige niveau.
• Hygiejne, sundhed, kost og bevægelse.
• Brug af fritidstilbud. Samfunds- og kulturforståelse.
• Viden om boligforhold.
• Viden om arbejdsmarkedsforhold.
• Virksomhedspraktik.

Overgangen fra ung til voksen er en klar og central del af uddannelsen.

Der udstedes et kompetencebevis efter endt uddannelse. Her beskrives både uddannelsesforløbet og de faglige, personlige og sociale kompetencer, der er opnået undervejs.

Undervisningen foregår alle ugens hverdage. Skoledagen begynder med morgenmad fra kl. 8:15 og slutter kl. 13:00.

Praktik

CSU har et stort netværk af mange forskellige typer virksomheder, hvor du kan komme i praktik.

Målgrupper

Målgruppen for vores ungdomsuddannelse (autismespektrum forstyrrelser ASF) er opdelt i 3 grupper.

STU tager udgangspunkt i, at de unge kan indgå i grupper/små hold med andre unge.

Gruppe 1:

Normaltbegavede unge med ASF

• Intelligensmæssigt indenfor normalområdet uden indlæringsvanskeligheder.
• Har de nødvendige sproglige og kognitive kompetencer, der på sigt muliggør, at den enkelte kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Gruppe 2:

Unge med ASF i "nederste" del af området for normal intelligens

• Intelligensmæssigt fungerende i den nederste del af normalområdet.
• Kan have lette til moderate indlæringsvanskeligheder.

Gruppe 3:

Unge med behov for særlig afskærmning fysisk og psykisk

• Fast genkendelig struktur og guidning i overgange.
• Få skift i løbet af dagen.
• Undervisningen begynder, hvor eleven har en speciel interesse, et ønske eller et sikkert afsæt.

Pædagogisk afsæt og ramme

Uanset hvilken linje der vælges, vil eleven møde ind på et basishold hver morgen. På basisholdet får eleven 'almen dannende undervisning' og individuelle arbejdsplaner, der viser den struktur eleven har behov for.

På basisholdet vil eleven være i en fast struktur med arbejdsplaner, der rummer individuelle hensyn (tilpasset illustreret guide for dagens aktiviteter). Nogle elever har behov for at blive i længere tid på sit basishold, med få elever og kendte lærere/personaler.

Arbejdssystem gældende for basis-eleven

Det er meget vigtigt at have fuldstændigt overblik over samtlige processer i en aktivitet. Det kan være helt præcise angivelser af processer i aktiviteten, visuelle informationer om rækkefølger eller handlinger. Det kan også bare være en oversigt over delaktiviteter. Når eleven har modtaget information om en konkret aktivitet via sit dagskema skal eleven styres med støttesystemer igennem delprocesserne i aktiviteten.

Når aktiviteten planlægges og senere gennemføres skal man indbygge nogle "svar" på en række spørgsmål, som imødekommer det autistiske menneskes behov for overskuelighed.

Hvor meget arbejde skal der udføres?

• Omfanget af det man ønsker at sætte eleven til at lave skal anskueliggøres.
• Der skal indbygges visuel klarhed, således at det fremgår tydeligt i aktiviteten, hvad der er meningen.

Hvornår er det færdigt?

• En tydelig tidsmæssig oversigt er vigtig - samt illustration af mængde (et æggeur er en god angivelse).

Hvad er næste aktivitet?

• Via dagskemaet eller en "slutangivelse" i aktiviteten indbygges et overblik over næste aktivitet.

Tilrettelæggelse af et brugbart og fleksibelt arbejdssystem er meget vigtigt. Dvs. en arbejdsform, hvor formen/systemet kan generaliseres til en anden aktivitet.

Målet for alle elever er, at de langsomt inviteres til at indgå i små fagtilbud og med støtte fra kendt personale. Alle dagens tilbud gives hensyntagende og kompenserende udfra den enkelte unges behov og status.

Der holdes fokusmøder hver 2. måned, hvor alle aktører/interessenter* omkring den unge inviteres til evaluering og justering af indsats.

* Det kan handle om: Forældre, psykolog, sagsbehandlere, uu-vejleder, supervisor.

Vi ved, at autismespektret er mangfoldigt og nuanceret, og at en særlig indsats omkring hver enkelt ung er vigtig for at finde en faglighed, ro og rytme, der er angstreducerende.  

Struktur i aktiviteten

Rutiner

Mennesker med autisme har et udtalt behov for daglig rytme, gentagelser og rutiner. Rutiner skal opfattes som sekvensopdelte handlinger, hvorved dannes "skemaer" over, hvordan handlinger eller dele af handlinger udføres. Rutiner kan have arbejdsmæssigt eller socialt sigte.

Arbejdsmæssige rutiner omhandler arbejdsområder, metoder og arbejdsgange som også på længere sigt støtter eleven i at gennemføre handlinger selvstændigt:

• F.eks. at starte  - arbejde med - og afslutte en opgave.
• At bruge materialet i en rigtig rækkefølge.
• F.eks. efter arbejdssystemet.
• At arbejde med materiale fra venstre mod højre, eller oppefra og ned.
• At gå fra en aktivitet til den næste.

Sociale rutiner

 Omhandler visse "regler" i samspillet mellem mennesker. Et overblik mennesker med autisme typisk er meget svage i. Der kan være tale om; at vente på tur, at give og tage, at lade gå rundt, at dele ud til andre, at bede om hjælp, at henvende sig til rette vedkommende, at samarbejde med andre og at tolerere afbrydelser.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at også rutiner skal planlægges, så de kan ændres eller udvides på en måde, som eleven kan forudse, forstå og acceptere. I modsat fald kan rutiner blive til nye stereotyper og fastlåsthed.

Det er meget vigtigt at forstå, at mennesker med autisme er forskellige individer, og at det er meget vigtigt at acceptere og respektere deres handicap.

At forstå mennesker med autisme kræver høj grad af indlevelse, analyse og fortolkning - for at kunne mestre en optimalt individuelt tilpasset indsats

OCN-metode

Al læring er værd at anerkende. På CSU Kalundborg kan alle få papir på det de kan med OCN-metode. - Alle kan noget og har ret til læring og udvikling.

Om OCN-metoden

Open College Network (OCN) er en metode til at give papir på det, vi lærer udenfor skolen. Det kan være læring fra virksomhedspraktik, kurser, daghøjskoler, produktionsskoler, jobtræning, ungdomsskoler, STU og mange andre steder. Læringen kan ske på tre niveauer og er pointgivende.

Metoden retter sig mod alle typer af borgere og programmerne spænder vidt: Der er programmer, der henvender sig til jobsøgende, til unge der enten skal i gang med en ungdomsuddannelse eller praktik og programmer, der anvendes på bosteder og i STU-forløb.

Formålet er at sikre deltageren et troværdigt papir på sin læring, som kan bruges til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering. Samtidig føles det ofte som en stor anerkendelse at få papir på det man kan - også selvom læringen ikke kommer fra det formelle skolesystem.

Læring dokumenteres i små skridt

OCN-metoden handler om at dokumentere sin læring i små skridt og dermed få et læringsbevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer. Hermed kan man tydeliggøre den store mængde læring fra blandt andet virksomhedspraktik og kursusvirksomhed, som i øjeblikket forsvinder sporløst op i samfundets store sky af såkaldt "tavs viden

OCN opstod i 1980'erne i Storbritanien

I England, hvor metoden har været anvendt i mere end 30 år, kan OCN point bruges som adgangsgivende point til det etablerede uddannelsessystem.

Dokumentation af arbejdsmarkedsfærdigheder

Læring, uddannelse samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed er begreber, der til stadighed nyder stor bevågenhed i det danske samfund.

Mange har efterhånden fået øjnene op for, at arbejdsmarkedsfærdigheder ikke udelukkende handler om at være i stand til at få gode karakterer i løbet af skoletiden eller at kunne følge den slagne vej. Flere og flere virksomheder er blevet opmærksomme på, at der er store gevinster forbundet med at ansætte mennesker med fx autisme eller andre særlige kompetencer.

”De skjulte talenter”

Værdien af at anerkende uformel læring og menneskers særlige evner kan man fx se i DR’s programrække ”De skjulte talenter”, der har fokus på autisters særlige kompetencer.

Her bliver det klart for enhver, at en autismediagnose ikke behøver at være ensbetydende med et liv på sidelinjen. Bliver de rigtige rammer sat, er udfoldelsesmulighederne mangfoldige. Autister kan få lov at gøre det, de er bedst til og fx løse komplicerede opgaver, som andre ikke ville være i stand til at løse med samme succes. En diagnose kan dermed blive en styrke både for den enkelte og den virksomhed, der har ansat vedkommende.

OCN læringsbeviser er kvalitetssikrede

Validiteten og kvaliteten af OCN programmerne sikres via samarbejdet med erhvervslivet, tekniske skoler, jobcentre og mange forskellige offentlige institutioner. Alle OCN’s programmer godkendes af ekspert-paneler. Panelmedlemmerne repræsenterer samfundet over en bred kam og er garanter for validiteten af programmerne. Når programmerne er blevet godkendt, bliver de lagt ud i OCN’s database og er derefter tilgængelige for vores kunder.

På den måde er OCN læringsbeviserne kvalitetssikrede og brugerne af metoden får synliggjort deres ressourcer og får samtidig anerkendt og dokumenteret deres sociale og faglige færdigheder.

Den anerkendelse der ligger i at få anerkendt sin læring uanset omfang og niveau er meget værdifuld for både den enkelte borger og de pårørende og er også en gevinst for samfundet.