Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordblindhed

Omfang og form

Undervisningen foregår på små hold, ofte 2 lektioner ad gangen, 1 - 2 gange om ugen.

Vi vil prøve at finde et tidspunkt, der passer ind i din dagligdag.

Et kursus omfatter 80 lektioner.
Man kan stoppe, når man vil.

Undervisningen er gratis.

Det er muligt at få undervisningsperioden forlænget.

Alle med læse- og staveproblemer kan henvende sig personligt eller telefonisk.

Hvordan

Vi aftaler et møde, hvor vi taler om, hvilke vanskeligheder du har. Vi tager også en lille test, der viser, om du har ret til gratis undervisning for voksne ordblinde.

På mødet aftales tid for endnu en læse- og staveundersøgelse med forskellige små opgaver. Så kan vi tilrettelægge undervisningen bedst muligt for den enkelte deltager.

Formål

Formålet med undervisningen er at give den enkelte voksne ordblinde de bedste muligheder for at klare sig i hverdagen, i uddannelse og på arbejde, selvom man er ordblind.

Indhold

Ud fra en læse- og staveundersøgelse laves en plan for undervisningen, som bl.a. kan se således ud:

  • styrkelse af kendskabet til ordenes lyde og opbygning.
  • læsehastighed, læsesikkerhed og læseforståelse.
  • stavning og skriftlig fremstilling og formulering.
  • brug af it-hjælpemidler for ordblinde f.eks. program til stavehjælp og oplæsning, scanner og læsepen.
  • rådgivning og vejledning.


Test og undervisning foregår på:

 CSU Kalundborg
 Lundevej 34
 4400 Kalundborg
 

Kontakt

Tine Russotti

Tlf.: 59 53 56 09

tiru@kalundborg.dk